dramaturgisk analyse af Whos Afraid of Viginia Wolf

dramaturgisk analyse af Whos Afraid of Viginia Wolf

Length: 3918 words (11.2 double-spaced pages)

Rating: Excellent

Open Document

Essay Preview

More ↓
dramaturgisk analyse af Whos Afraid of Viginia Wolf


Indledning

Stykket Who´s Afraid of Viginia Wolf? er stærkt stof. Indfaldsvinklerne er utallige og tolkningsmulighederne ikke færre. Derfor er det også dragende. Man vil kunne kredse om den som månen om en planet, i en uendelighed uden at komme tættere kernen. Sætter man sig for at finde sandheden om Who´s Afraid of Virginia Wolf?, kommer man til kort. Stiller man et spørgsmål, følger der bare endnu flere spørgsmål med svaret.

Derfor følger der ingen endegyldig sandhed om stykket med denne opgave. Intentionen er at give et bud på én af indfaldsvinklerne. Arbejdet med denne tekst har været ligeså subjektivt, som det har været objektivt. Derfor kan opgaven godt fremstå som et studie i mangel på akademiske formaliteter. Der er få notehenvisninger, analysemodellen er nærmest hjemmebrygget og strukturen er uklar. Ikke desto mindre har det været en fornøjelse at arbejde med.

Der kan dog spores en overordnet struktur i denne opgave. Indledningsvis forsøger jeg at sætte Albee ind i en historisk kontekst, hvor jeg har uddraget en række faktualiteter, som jeg mener har været bidragende til formningen af Albee. Begivenheder som kan have ligget til grund for, eller have haft indflydelse på, hans virke. Endvidere følger der en meget kort og meget overfladisk gennemgang af den amerikanske teaterkultur. Dette afsnit har jeg med, for ikke alene at se på den historiske side, men for at understrege den kulturelle sammenhæng Albee indgik i. Dernæst følger der et afsnit, hvor jeg redegør for den anvendte metode i denne opgave. Herunder en gennemgang af tekstens form og struktur. Herefter følger der en komplet gennemgang af stykket, hvor hver akt bliver inddelt i scener, som undergår tolkninger og dechifreringer. Endeligt sættes teksten ind den beskrevne metode, og der følger en sammenfatning/konklusion.



Albees historiske kontekst


I årene fra 1945-1950 opstod der i USA en optimisme af hidtil usete dimensioner. Optimismen var båret af økonomisk vækst og understøttet af den nye tids grundlæggende tro på skønheden i selvhjælp, hårdt arbejde og demokrati. De forenede stater var nu vogterne af hele den frie verden. En position de havde vundet ved den militære og teknologiske triumf under den anden verdenskrig. Denne triumf var tilvejebragt af uanede økonomiske ressourcer. FN blev etableret for at bevare/opnå verdensfred, alt imens jerntæppet blev trukket tværs gennem Berlin, og Mao Tse-Tung strammede sit jerngreb omkring Kina og de tilstødende provinser. Sideløbende med disse begivenheder kæmpede den ung Albee med at finde sig selv som poet.

How to Cite this Page

MLA Citation:
"dramaturgisk analyse af Whos Afraid of Viginia Wolf." 123HelpMe.com. 11 Dec 2019
    <https://www.123helpme.com/view.asp?id=132314>.

Need Writing Help?

Get feedback on grammar, clarity, concision and logic instantly.

Check your paper »

The Set of Who’s Afraid of Virginia Woolf? Essay

- The Set of Who’s Afraid of Virginia Woolf.         For a play as drastically depressing and oppressive as Who’s Afraid of Virginia Woolf?, the set needs to augment the mood as much as possible. Albee’s play calls for several props, and all of these have to be provided, but more than that, the set needs to look as real as possible, to show that these people are not vastly different from the rest of us. And because in that fact the true horror of the play resides the set is all-important. Luckily, the performance featured a realistic, intricate, close set....   [tags: Whos Afraid Virginia Woolf]

Research Papers
875 words (2.5 pages)

Essay about The Timber Wolf

- The Timber Wolf has a grey but sometimes white cote. It stays with it young for about two years and then abandons the young. They will travel 60% of the winter in a herd. They travel in a pack to keep warm. They also have an alpha wolf like the lion. It it mostly found in the siberian taiga. It is related to the Grey Wolf and Mexican Wolf . The grey fur is the dominant trait for the coat.It is know that the Timber Wolf will look up in the sky and see a raven circling in a cirtain pattern to tell the wolf the there is a live animal an th area....   [tags: mexican wolf, winter]

Research Papers
987 words (2.8 pages)

Who 's Afraid Of Virginia Woolf? Essay

- 1966 was a turning point in American history. It was the height of the Space Race as well as the Vietnam War. In the entertainment industry, The Beatles had released the album Revolver, the show Star Trek premiered on television, and the play Who’s Afraid Of Virginia Woolf. was adapted to film. This film was controversial for several reasons, including its depiction of violence and drinking, as well as its theme of sexuality. For a movie to take on such bold scenes and topics requires other bold cinematic choices as well....   [tags: Film, Actor, Who's Afraid of Virginia Woolf?]

Research Papers
765 words (2.2 pages)

Francesca Lia Block's Wolf Essays

- The involvement of social issues in young adult literature is no red flag to modern day society. New Realism, which first occurred around the 1960’s-1970, lead to the evolution of the appropriateness of social issues in the young adult literature genre. (Robinson) In Francesca Lia Block's Wolf, the author addresses the taboos of sexual violence and abuse in the home, and pairs this with the idea of female self-empowerment, and the age appropriateness of young adult literature for young adults....   [tags: Block's Wolf Essays]

Research Papers
1369 words (3.9 pages)

Who's Afraid of Virginia Woolf Essay

- Who's Afraid of Virginia Woolf For this book talk, I read an Edward Albee's play, "Who's Afraid of Virginia Woolf." I saw the movie version of this book, which I found excellent, so it inspired me to read the book. The book begins when George, who is an associate professor of a New England college, and Martha, who is the daughter of the college professor comes home after a faculty party. Although it is well after midnight and they are heavily drunk, Martha invites another couple, Nick who is a new and young professor in the college, and his wife Honey....   [tags: Who's Afraid Virginia Woolf Essays]

Free Essays
665 words (1.9 pages)

Reality versus Illusion in Who's Afraid of Virginia Woolf? Essay

- Reality versus Illusion in Who's Afraid of Virginia Woolf.        In his play, The American Dream, Edward Albee unveils a tortured family that is symbolic of the reality beneath the illusion of the American dream.  In Who's Afraid of Virginia Woolf, Albee takes a more traditional approach than the theater of the absurd, and his language is more natural, but he returns to this theme with a vengeance.  For in all of drama there are few plays about domestic relationships that are as caustic, violent and as poisoned with the milk of human bitterness, cynicism and pessimism as is Woolf.  The story regards George and Martha, a married couple (he a history professor and she the University Presiden...   [tags: Who's Afraid Virginia Woolf]

Research Papers
1969 words (5.6 pages)

Pagan Elements in Who's Afraid of Virginia Woolf Essay

- Pagan Elements in Who's Afraid of Virginia Woolf   "I am preoccupied with history" George observes in Act I (p. 50) of Edward Albee's Who's Afraid of Virginia Woolf. But his relationship with his wife, Martha, seems to lean almost towards anthropology. Pagan social and religious elements in Albee's work seem to clarify and enhance the basic themes of the play.             Pagan trappings adorn the whole structure of the play: the prevalence of alcohol, the "goddamn Saturday night orgies" (p....   [tags: Who's Afraid Virginia Woolf]

Research Papers
1119 words (3.2 pages)

New Beginnings in Who's Afraid of Virginia Woolf Essay

- New Beginnings in Who's Afraid of Virginia Woolf   Edward Albee's Who's Afraid of Virginia Woolf is a disturbing and powerful work. Ironically, it is disturbing and powerful for many of the same reasons. As the audience watches George and Martha tear savagely at each other with the knives of hurled words, sharpened on pain and aimed to draw blood, the way in which these two relentlessly go at each other is awful to see, yet strangely familiar. Like wounded animals, they strike out at those closest to them, and reminds one of scenes witnessed as a child between screaming parents from a cracked door when one is supposed to be in bed....   [tags: Who's Afraid Virginia Woolf]

Free Essays
1723 words (4.9 pages)

The Power of The Sea-Wolf Essay

- The Power of The Sea-Wolf Jack London’s novel, The Sea-Wolf, has many different interpretations. The story can be read as a combination of the naturalistic novel and the sentimental romance, both very popular around the turn of the century. London also brings into play literary naturalism, in which human beings are characterized as just another species in nature, subject to all of Her cosmic forces. The Sea-Wolf fits almost perfectly the archetypal pattern of an initiation story. Depth and interest are added to The Sea-Wolf by successfully integrating these three elements -- the combination of two popular genres, literary naturalism, and the initiation story....   [tags: Sea-Wolf Essays]

Research Papers
983 words (2.8 pages)

Outcry Against Conformity in Who's afraid of Virginia Woolf? Essay

- Outcry Against Conformity in Who's afraid of Virginia Woolf. Who's afraid of Virginia Woolf. may be viewed as a criticism of American society in the 1960s. Edward Albee saw 'the responsibility of the writer...to be a sort of demonic social critic': thus the play became a reaction against the illusionary plays of its time. Two lines from the play are directly lifted from the works which Albee is mocking: 'Flores para los muertos' is from A Streetcar named Desire and Martha's speech - 'Awww, tis the refuge we take...' - is from a play by Eugene O'Neill....   [tags: Who's Afraid Virginia Woolf Essays]

Research Papers
1646 words (4.7 pages)

Related Searches

Han blev vidne til det unge pust, der for gennem den amerikanske teaterverden med navne som Tennessee Williams og Arthur Miller i front.

50´ernes var et meget kompleks årti for USA. Nationen kunne næsten forekomme så splittet og forvirret som personerne i Who´s afraid of Virginia Wolf?. Med den ene hånd greb nationen i egen racefordomsfyldte barm og arrangerede blandt andet boykot aktioner mod Montgomery busserne i Alabama. Mens den med den anden, langede ud med en McCarthy-knyttet næve efter alt, hvad der havde en anelse af rødt i sig.

Angsten for kommunistiske konspiratorer, der ville sammensværge sig mod den enestående nation, nåede i dette tidsrum hysteriske proportioner. I 1956 måtte en spirrende skribent som Albee spørge sig selv, om det ville være muligt for ham at skabe kunst, når McCarthy-kommissionen stillede nærgående og insinuerende spørgsmål til kommende kollegaer som Arthur Miller. Albee er da også selv citeret for at sige, at han følte sig "desperat" fordi han sikkert "ikke ville gøre sig" i nogen som helst profession . Før årtiet var omme havde han skrevet The zoo story.

Den 4. oktober 1957 skete der et skred i den amerikanske selvopfattelse: Sovjetunionen lammede den vestlige verden (læs USA) ved at erobre verdensrummet. Det var en handling, af så stor teknologisk fremskredenhed, at der ikke var set noget magen til, siden USA opfandt atombomben. Sputnik ændrede den amerikanske psyke. Dette fartøj fløj hurtigere, højere og var ti gange større end noget andet amerikansk fremstillet rumfartøj. Så mens amerikanske forskere og videnskabsmænd lå trygt og godt på deres atomare laurbærblade og fedtede med små og endnu ikke opsendte satelittyper, tordnede Sovjetunionen igennem med, hvad der blev opfattet af resten af verdenen, som et herredømme over det ydre rum. Pludselig var USA's position som uovergået supermagt undermineret, både teknologisk og psykologisk.

Dette skred påvirkede selvfølgelig også den litterære verden. Udtrykket var nu ikke længere præget af historisk kausalitet, men fremstod mere desperat og fragmenteret. I lyset af den nukleare tidsalder kom Albee til at skabe sit største mesterværk om menneskelig usikkerhed og vaklende eksistens - Who´s Afraid Of Virginia Wolf?. Ligheden med Virginia Wolf er da heller ikke til at tage fejl af, omend den kan være ureflekteret . Ligesom forfatterinden Wolf skabte sine værker i en post-Victoriansk tid, hvor vakuummet mellem to tidsaldre dannede grobund for righoldige psykologiske betragtninger, således kunne også Albee i sin tid gøre sine betragtninger. Som Albee sagde i 1963, "the exsitentialist and post-existentialist revaluation of the nature of reality…gained the importance that it has now as a result of the bomb at Hiroshima" .



En meget kort og overfladisk gennemgang af amerikansk teaterkultur

Som det er min påstand ovenfor, kan man spore en spejling af samfundet og dets psyke i ånds- og kulturlivet. Således også i det amerikanske teaterliv. Det tiltrods for at amerikanere (underforstået dem, der bor i USA) altid har haft et ambivalent forhold til teateret. Gennem den puritanske æra blev teater opfattet som amoralske spektakler, og de som formastede sig til at optræde, kunne risikere at blive retsforfulgt for løssluppen ugudelighed. Endog Shakespeare blev censureret for at passe ind i de puritanske kodeks.

I 1800´tallet blev vaudevillen mere og mere populær. Selvom vaudevillen som teaterform fandt grobund i USA, affødte det ikke nogle nævneværdige dramatikere, i hvert fald ikke nogle der kunne måle sig i kvalitet med tidens poeter og forfattere som Poe, Dickinson og Twain. Dette faktum kunne nok i en vis grad hænge sammen med, at det ikke var comme il faut at tillægge en litterær eller intellektuel elite nogen ære. Praksis var at holde sig på det jævne. Dette kan nok fremstå som en noget kantet forenkling, ikke desto mindre fremhæves det af den amerikanske teaterhistorikker Meserve, at sådan som systemet var indrettet med store private teaterkonglomerater og en befolkningsmæssig trang til kun at lade sig underholde ikke var befordrende for nytænkende amerikanske dramatikere.

For numerous reasons relating to the temperament of the people and their moods - elitism, anti-intellectualism, religious prejudice, a devotion to work coupled with a lack of leisure, a disparat population without traditions of theater attendence - American dramatists were not encouraged.

Et gennembrud for amerikanske dramatikere kom i 1916, da Eugene O´Neill, tiltrak sig verdensomspændende opmærksomhed og dermed tilførte den amerikanske dramatik ære. Sammen med the Provincetown Players skabte han en original amerikansk drama. På trods af mange gode efterfølgende amerikanske dramatikere, er det dog stadig et problem i USA at samle andet end en intellektuel elite omkring "godt" teater.

Who´s Afraid of Virginia Wolf?: Form og struktur.
Herunder en kort redegørelse for den anvendte analysemodel: Berettermodellen.

Tre-akts-strukturen i Who´s Afraid of Virginia Wolf? er i sig selv særegen, i en tid hvor de fleste stykker havde to akter. Det vides ikke (i hvert fald er det mig ikke bekendt), hvorfor Albee valgte denne form. Grunden kan være, at længden og intensiteten i stykket krævede, at publikum fik et par pusterum. Hvad end grunden er, deler de tre akter stykket op i tre segmenter, som hver især har sit eget klimaktiske højdepunkt.

Det er også usædvanligt for en dramatiker på det tidspunkt, hvor han skrev stykket, at navngive sine akter, men Albees valg giver vigtige ledetråde til, hvad den underliggende aktion i akten måtte være. Læg her mærke til, at alle akter er navngivet efter forskellige former for ritualer. Sociale, folkloristiske og religiøse...

Første akt hedder "Fun and Games", et navn, som er et ironisk twist på en almindelig social aktivitet. De spil som udfolder sig i denne akt (og de andre) er nok næppe sjove. Overfladisk beskrevet (det vil blive uddybet senere) er de spil der kører et udtryk for psykologisk "smerte" og fjendtlighed med omfattende følger for de implicerede. Udkommet af spillene bliver først afsløret i andet og tredje akt.

Andet akt, "Walpurgisnacht", er opkaldt efter et tysk folkemytos. Walpurgisnacht, er den nat hvor heksene samles for at udføre grusomme gerninger og deltage i seksuelle orgier. Det er i denne akt, at kampen mellem George og Martha optrappes, så den til sidst udvikler sig til regulær "krig". Desuden viser det sig, at Nick ikke er den glatkindede goodlad, man ved første øjekast kunne forandlediges til at tro, han var. Den fysiske attraktion mellem Martha og Nick vokser til en egentlig seksuel forening.

Tredje akt hedder "The Exorcism", en titel, der refererer til det religiøse ritual, som er forbundet med uddrivelsen af en ond ånd. Denne onde ånd er den fantasi om en imaginær søn, som besætter Martha og George. Georges udførelse af det exorcistiske ritual er et afgørende vendepunkt i stykket, idet det med al opbyggelig optimisme er starten på parrets nye vitale liv. Alle disse deduktioner vil selvfølgelig blive uddybet nærmere i det følgende.

Berettermodellen er udviklet til filmanalyse, og er en væsentlig grundstøtte i den amerikanske dramaturgi . Selvom den er udviklet til filmanalyse, er dens udgangspunkt det naturalistiske teater.

Denne model giver anvisninger på hvordan tilskuerens identifikation og spændingen bygges "umærkeligt" op i et dramatiske værk .

Modellen er centreret over et lineært handlingsforløb, og kan indeles i syv faser:

0-1 Anslag: Dramaets åbningsscene. Denne fase skal anslå hovedkonflikten så klart og effektivt som muligt. Anslaget er en "overenskomst" med publikum om hvad stykket skal handle om. Desuden skal den skabe en katalysator for fremdriften i det dramatiske forløb. "- Hvordan skal det nu gå?".

1-2 Præsentationen: Stykkets dramatiske rum etableres/indrettes. Man informerer om karaktererne og deres relationer og om forudsætningerne for de kommende konflikter.

2-3 Fordybelse: Denne del skal gøre tilskueren yderligere følelsesmæssigt engageret i de mennesker, stykket handler om. Det er i denne fase tilskuerens identifikation etableres.

3-4 Point of no return: Dette er det punkt hvor hovedpersonen beslutter sig for at træde ind i konflikten, og hvorfra der ikke er nogen vej tilbage.

4-5 Konfliktoptrapning: I denne fase bliver konflikterne for alvor synlige. Oftest har konflikterne karakter af træk og/eller modtræk. Den ene part sætter et "angreb" ind og den anden part besvarer med et "modangreb". Træk og modtræk driver den dramatiske temperatur i vejret, indtil der indtræffer et vendepunkt, der oftest leder frem til at "hovedmod- standerne" mødes i en hovedscene, hvor alle kortene bliver lagt på bordet.

5-6 Konfliktløsning: Dette er den afgørende "styrkeprøve" mellem parterne i hoved- konflikten, hvor en af parterne går af med "sejren".

6-7 Aftoning: Et afsluttende afsnit, hvis funktion ofte er, at lade tilskueren dele hovedpersonens/-ernes lettelse, triumf eller fortvivlelse.

Ofte kombineres modellen også med en spændingskurve, så den rent grafisk bliver et tveakset koordinatsystem. Y-aksen illustrerer således spændings-intensitetten og X-aksen handlingen i fremadskridende tid (handlingsplanet).

Udtryksstyrke
5
4
3
2
1 Tid
A B C D E F G

A: Anslag. D: Point of no return. G: Aftoning.
B: Præsentation. E: Konfliktoptrapning.
C: Fordybelse. F: Konfliktløsning.

I det følgende vil jeg forsøge at sætte Who´s Afraid Of Virginia Wolf? i før beskrevne "nøglesæt". Indelingen i scener står for min egen regning. Jeg har forsøgt at dele dem, hvor det forekom mest naturligt. Endvidere vil hver akt blive beskrevet særskilt, og scenerne vil være henført under hvilken kategori de kommer ind under i analysemodellen (eks.: Scene 5: "Yeah…sure…why not?" (Fordybelse))

Who´s Afraid Of Virginia Wolf?

Karaktererne er som følger:
Martha: En stor, højrøstet kvinde på 52 år, som fremstår noget yngre. Kødfuld uden at være fed.
George: Hendes mand. 46 år. Tynd, med ansats til gråt hår.
Honey: 26 år. En petit blond pige, lidt jævn.
Nick: Hendes mand. Blond, godt bygget- ser godt ud.

Scenen er som Albee beskriver den: Stuen i et hus i campusen, ved et lille New
England universitet.

Første akt ("Fun and Games")
Scene 1: "…H.Christ…" (Anslag)
Scene 2: " Hi! Hi, there…c´mon in!" (Præsentation)
Scene 3: "Vanish […] So? What´ll it be?" (Præsentation)
Scene 4: "She´ll be right down." (Fordybelse)
Scene 5: "Yeah…sure…why not?" (Fordybelse)
Scene 6: "He´s a good bartender…a good bar nurse" (Point of no return)

(scene 1)
Fra begyndelsen af stykket understreges forskellene på de to karakterer - Martha og George. Hun er tvær og konfliktsøgende, mens han forsøger at pacificere hende. Hun er aggressiv og højrøstet; han er passiv og stille.

Martha imiterer Bette Davis og insisterer på, at George skal gætte (hun ved det ikke selv) hvilken film citatet er fra . George prøver at affærdige hende - han er både træt og ikke i humør til at lege gættelege. Men det forekommer én, at Martha er vant til at få sin vilje, og hun presser ham, indtil han giver efter, og forsøger at gætte filmen.

Navnet på akten hedder "Fun and Games". Marthas "nævn den film" er den første leg, den leder frem mod den række af bevidste og subtile spil, som vil blive udspillet i løbet af aftenen.



Martha og George forsætter med at mundhugges og blotlægger herved nogle fakta om sig selv. George er lærer ved universitetet, og de har lige været ved et lørdagsselskab, som jævnligt afholdes af Marthas far, der er leder af universitetet (rektor?). Martha kritiserer George for ikke at socialisere, men han forsvarer sig med, at han ikke vil fremstå vulgær og påtrængende som hende.

Disse udvekslinger her i åbningsscenerne kan forekomme som naturlige småskænderier mellem ægtefæller, som er trætte og har fået for meget at drikke. Men allerede her afsløres der et mønster, som er fremdrivende for handlingen i stykket. Martha tryner George, et ballanceforhold som kan (og vil) tippe.

Martha afslører, at hun har inviteret gæster. Et andet ægtepar, som kommer senere for at få en drink. Ganskevist er hendes viden og erindring omkring parret meget tåget. Hun husker dog, at han er "good-looking", og at hans kone er "mousey".

Georges reaktion på dette er, at han bliver sur over, at Martha har inviteret mennesker så sent (og over at hans svigerfar har "tvunget" hende til at invitere dem). Hvad der dog tilsyneladende ikke overrasker ham er, at den mandlige gæst er attraktiv. Dette anslår et af hovedtemaerne - seksuel jalousi.

George er træt af, og bliver helt slået ud af, at hun altid " (you are) …springing things on me". Hvortil hun drillende begynder at citere en amerikansk børneremse "…Georgie-porgie, put-upon pie!". Fortsættelsen af denne ufuldendte remse er: Kissed the girls and made them cry. Dette kan synes harmløst, men er for mig et udtryk for Albees evne til at skabe en tekstuel kompleksitet, da denne remse henviser til Marthas enetale, først i tredje akt.

Da Martha opdager, hvad hun har udløst (George hulker), prøver hun at opmuntre ham med en parodi på Disney-jinglen "Who´s Afraid of the big bad Wolf", som hun havde underholdt med ved selskabet. Gagen havde været at hun havde byttet "big bad wolf" ud med det rytmisk enslydende Virginia Wolf. Dette forsøg på, at nærme sig hinanden udløser (som man får indtryk af det altid gør) et skænderi, om hvorvidt George grinede af sangen eller ikke. Det er uvæsentligt om George grinede eller ej, men det henleder til et af hovedtemaerne - truth and illusion. Dette bliver ikke det første skænderi om´, hvad der skete eller ikke skete, om hvad der er sandt eller ikke sandt.

I forlængelse af dette virkeligheds- og illusionstema, bliver stykket i første scene facetteret endnu engang med en suspence dimension. Hvad er det Martha ikke må nævne, hvad / hvem er "the bit" / "the kid"? Hvilke følger vil det få, hvis Martha ikke adlyder (hvilket man har fået indtryk af, at hun sjældent gør).

Første scene kulminerer med Marthas udbrud "SCREW YOU". Denne kulmination er omhyggeligt opbygget af George, der med vilje irriterer Martha så meget, at hun til sidst eksploderer med ovenstående udtryk. Idet det sker (eksplosionen), åbner George døren, for gæsterne. Udover de sproglige ekvilibriteter, er her det første eksempel på de komiske virkemidler aktanterne bruger i deres diabolske spil mod hinanden. Det er ikke svært at forestille sig hvordan det måtte føles, at bliv budt velkommen på den måde, og George fryder sig da også over at "blotte" Martha.

(scene 2)
Den første del af denne scene, er brugt på at skildre, den ukomfortable sociale situation de fire personer sidder i. Martha overkompencerer for sin profanitet, George er anstrengt tør (tiltider spydig), Nick prøver at være høflig, og Honey gør ikke stort andet, end at fnise. Det er ikke svært at sætte sig i Nicks og Honeys sted, hvis man nogensinde har følt sig utilpas overfor nogen, man prøvede at gøre et godt intryk på.

Det er værd at lægge mærke til de fires adfærdsmønstre, som kommer til at fremstå tydeligere og tydeligere, som aftenen skrider frem. Nick prøver høfligt, at kommentere et maleri, som hænger på vægen. Georges reagerer straks med at lægge ord i munden på Nick, og får ham derved til at føle sig desto mere ukomfortabelt til mode. Man kan spørge sig selv, om hvorfor George straks sætter Nick i en forsvarspossition. Det kunne tænkes at, denne handling peger frem mod jalousitemaet.

Som George skænker drinks, fremgår det, at hans og Marthas fornærmelser ikke hører op, blot fordi der er gæster. Han fremhæver Marthas overdrevne drikkevaner, hvortil Martha svarer - "Screw, sweetie." Som alle gode gæster, forsøger Nick og Honey ikke, at tage notits af de verbale mursten som bliver kastet frem og tilbage.

Da Martha pludselig bryder ud i sin "Virginia Wolf" -sang, mindes alle aftenens fest. Nick og Honey er ikke sene til at rose Marthas far, som jo også er Georges arbejdsgiver. Derfor er det også givet på forhånd, at Marthas far er et ømt punkt, mellem Martha og George. "There are easier things…" , siger George om rollen som svigersøn og arbejdstager. Martha hævder blot at George ikke sætter pris på den fordel det måtte være; at der var mænd, som ville give deres højre arm for at være i hans sted, hvortil George svarer, at han har betalt med en lidt mere privat del af sin anatomi, end sin højre arm.

Georges bemærkning om at have ofret en vis del af sin anatomi, leder tanker hen mod Freuds antagelser om kvindelig penismisundelse og "kastration" af mænd. Temaer, som er gennemgående i stykket.

Martha går for, at vise Honey huset. George advarer igen Martha, om ikke at nævne "you-know-what", det forbudte subjekt. Martha nægter selvfølgelig at love noget som helst.

(scene 3)
Nick og George, er nu alene. Samtalen er meget anstrengt. Emnerne varierer, og kan deles op i fire hovedgrupper.

1. Skolen.
Det fremgår allerede for tilskueren, at George ikke bryder sig om Marthas far. I denne scene, fremgår det at George er bitter over ikke at have avanceret i systemet (han er "associate professor" - svarende til lektor). De fleste i hans alder ville allerede være professorer. Yderligere viser det sig, at det eneste tidspunkt han ledede historisk afdeling, var under anden verdenskrig, da de fleste mænd fra fakultetet var i krig.

Georges kyniske indfaldsvinkel til skolen og Marthas far, illustreres ved Georges malende beskrivelser af sin svigerfar, som en mikronesisk skildpadde. Endvidere at han ikke beholdte posten som leder af det historiske institut, fordi ingen blev dræbt under krigen - "That´s New England for you". George taler også om en sygdom - ABMAPHID, en sygdom, der både er et vidundermiddel og en betændelsestilstand, som sætter sig på de forreste pandelapper. ABMAPHID, er en sammentrækning af Georges akademiske titler (Bachelor of Arts, Master of Arts og Doktor i philosofi).

2. Deres profession.
George er historiker, Nick er biolog. Og hver repræsenterer de to sider af videnskaben. Den humanistiske og den naturvidenskabelige. Den "nye" og den "gamle" verden, allegorier, som i det hele taget er gennemgående. "New" England, "New" Carthage er symboler på den brydning, der må finde sted mellem den nye og den gamle verden, når de mødes. Desuden er der folk som mener, at navnet Nick skal genklinge navnet Nikita Khruschhev, som var stats leder i Sovjetunionen fra 1953 til 1964. Ydermere skulle George være en udledning af George Washington - symbolet på den amerikanske revolutionære ånd. Er det tilfældet, tyknes de symbolske lag ydermere. Ikke alene kan der mellem Nick og George tolkes et koldkrigstema, men også en indadvendt konflikt i George. Han, som på den ene side repræsenterer den gamle verden og på den anden side den nye (i form af George Washingtons uafhængigheds krige med England), kommer i et personligheds dilemma, dette kunne også være symboler på amerikansk hykleri (jf. afsnittet om den amerikanske dobbeltmoral i delen om den historiske kontekst).

3. Deres koner.
George taler, sarkastisk om sin kone og hendes alder - "Martha is a hundred and eight…years old", samtidig med at han fremhæver Honeys smalle figur.

4. Børn.
Da emnet børn, er oppe og vende, underlægger det sig et temaerne: forældre og børn. Nick og Honey barnløse, men da Nick spørger George, om de har nogle børn, svarer George mystisk og undvigende, at det er for ham at vide, og Nick at finde ud af. Spillet omkring "the bit", tager hér endnu en drejning.

Spillet mellem de to mænd, kan forekomme én, som et skakspil. George forsøger hele tiden at bevare overtaget, ved at dreje Nicks ord og spille utilnærmelig. Det er mig ikke helt klart, hvorfor George så vedholdende "leger" med sin gæst, Nick er jo næsten total fremmed for George.

(Scene 4)
Honey kommer tilbage med to informationer, som gør George rasende: Martha er ved at skifte til noget mere "behageligt", og hun har berørt det forbudte emne - deres søn. George siger for sig selv, "OK, Martha…OK", som om han havde truffet en beslutning, der var baseret på hendes opførsel.

Martha kommer ned iført en kjole, som får hende til at se mere "yppig" ud. Dette bekræfter Georges mistanke om Marthas lumre motiver med at invitere Nick og dennes kone.

De følgende minutter af stykket er stadigt mere ydmygende for George. Hans mangel på succes ved det historiske institut, står i skærende kontrast til Nicks lynkarriere i den akademiske verden. Hans aldrende krop bliver sammenlignet med Nicks atletiske form.

George gør sit bedste for ikke at lade sit temperament eskalere. Han prøver at skærme sin værdighed fra Marthas nedrigheder, ved velargumenteret at nægte at tænde hendes cigarret. Dette viser igen Georges tendens til at bruge sit intellekt til at demonstrere overmagt (i hvert fald selvstændighed). Den rest af værdighed han kan finde i sit intellekt i dette øjeblik, piller Martha ned med den simple bemærkning "Jesus".

Samtalen mellem Martha og Nick styrker den seksuelle spænding mellem dem. Martha er mere og mere eksplicit, i sine bemærkninger om Nicks krop og dens (seksuelle) formåen. Albee skriver i regien, at, "…there is a rapport of some unformed sort, established." mellem Martha og Nick.

Man kan undres over, hvorfor Honey ikke tager notits af dette. Det oplagte svar er, at hun er for fuld, da de alle fire har drukket tæt. Men man fornemmer, at der er mere ved Honey, at hun måske bærer på en hemmelighed.


I forlængelse af al deres snak om sport og fysik, begynder Martha på en anekdote, der fandt sted i begyndelsen af hendes og Georges forhold. En anekdote om en boksekamp mellem hende og George. Da hun vælger at ignorere Georges gentagne advarsler, om ikke at fortælle historien, forlader George rummet i vrede.

Anekdoten er i korte træk, at Marthas far, i al "venskabelighed" havde spurgt om George ikke ville bokse med ham. George havde nægtet, hvorefter Martha i spøg putter handsken på og giver George et velplaceret stød på kæben. Konsekvensen af dette stød, var at George gik lige i brædderne. Et slag der for eftertiden havde sat sit præg på deres forhold. Som hun selv siger, var det både en sjov og grusom hændelse, "…it´s colored our whole life". Dette kan tolkes på flere måder. Hun kunne mene, at det var symptomatisk for deres forhold, at hun fik rollen som den dominerende og han rollen som den vigende. Eller at han aldrig har tilgivet hende denne ydmygelse. Måske var dette indledningen til deres første spil, et spil som stadig er kørende, og som er blevet mere og mere vanartet. Hvad end Martha mente, bliver denne hændelse altid brugt af George, som undskyldning for at han aldrig har avanceret karrieremæssigt.

George kommer tilbage med en "overraskelse" - et jagtgevær, som han retter mod baghovedet af Martha. Da Honey skriger, Nick springer hen imod ham og Martha vender sig, trykker han på aftrækkeren. Men geværet er et legetøjsgevær, og affyrer ikke andet end en parasol, som folder sig ud.

Dette gevær spiller en stor rolle, ikke alene "tager den trykket" af den anspændte situation, det løfter også stemningen, og får folk til at grine. Men hvad der er mere vigtigt, er at geværet besidder en anden og dybere mening. Spøgen er i sig selv harmløs, men den udspringer af Georges vrede. Den antyder, at han virkelig ønsker at dræbe Martha. Hvilket han også gør. Symbolsk dræber han Martha for hendes hjerteløshed. Geværet er et fallisk symbol, men fremstår latterlig i og med det er en attrap. Et perspektiv Martha ikke er sen til at udnytte i sit spil med Nick (mod George), eftersom hun fremhæver, at han (Nick) ikke behøver en attrap. Dette understreger at George er potensløs, at han er blevet "kastreret" af Martha. Martha vinder igen denne omgang.

(Scene 5)
Nick forlader rummet, og George bringer igen Nicks stilling ved universitetet på banen, hans arbejde med kromosomer. Her erfarer Martha, at Nick er biolog, og ikke matematikker, som hun ellers tidligere havde insisteret på. Da Nick kommer tilbage, vender Martha denne nyvundne erfaring, til et kompliment for/til ham - biologi sætter Nick "…right at the…meat of things." Martha bliver mere og mere åbenlys i sin forførelse af Nick.

En vigtig detalje, kunne være da George siger at Martha er begravet i cement op til halsen, kunne det fra Albees side være en intertekstuel reference til Samuel Becketts stykke Happy Days (Glade dage), hvor personerne først er begravet i sand til livet, senere til halsen. En sådan antagelse, ville blot bekræfte Albees respekt for den absurdistiske bevægelse.

George genoptager sin samtale med Nick fra tidligere, omkring genetik. George hævder, at folk som Nick er ude på at skabe en race af mennesker, der var undfanget i reagensglas, udruget og født i et udklækningsapparat, som er superbe og sublime.

Ved første øjekast virker bemærkningen, om at George ikke vil opgive Berlin, i sin ekvilibristiske dundertale mod genmanipulation, uforståelig. Men holder man fast i førnævnte øst/vest tema, er det ikke længere nær så mystisk. Kampen om Berlin, var symbolet på den kolde krig. Stedet hvor jerntæppet rent fysisk blev draget. George repræsenterer det amerikanske ideal de gamle værdier, mens Nick repræsenterer den kommunistiske fremtids bølge. Nick siger da også selv, i en sarkastisk bemærkning, at "…I am the wave of the future".

Samtalen drejes igen, da Honey spørger om, hvornår deres søn kommer hjem. Her er det værd at bemærke den reaktion, der sker med George, som skifter fra iskoldt raseri til formel høflighed, da han gentager spørgsmålet for Martha. Før var han strengt imod, at drengen blev nævnt, men nu har piben tilsyneladende fået en anden lyd. Nu har George vendt bordet til sin fordel, nu kan Marthas påbegyndte spil bruges mod hende selv.

George omtaler sin søn som "the little bugger", en gammeldags betegnelse for idealet om den ærkeamerikanske sunde dreng. Det viser sig bare at George ironiserer over dette, da han senere bytter om på ordene i frasen "blond-haired, blue-eyed", så det bliver til "blond-eyed, blue-haired". En kraftig indikation af at barnet ligger langt fra idealet.

Det huer ikke Martha, at spillet hun startede er blevet vendt mod hende selv. Derfor søger hun at hævne sig, ved at fortælle gæsterne at George muligvis ikke er faderen til barnet. Selv George bliver forbløffet over denne udmelding, men han insisterer på at barnet er hans. Hvis der er noget han er sikker på, er det at barnet er hans.

På et tidspunkt retter Honey Marthas grammatik, det eneste hun får ud af det, er at hun får at vide, at Martha har gået på universitet. Desuden havde hun gået på klosterskole, det på trods af hun hverken dengang som nu, tror på Guds eksistens. Dette statement, får George til at kalde Martha for en hedning, endda en som maler blå ringe om sine "ting". Igen en eufemisme, som da Honey skulle på toilettet. I det hele taget, refererer George ofte til Martha som primitiv, som værende på et lavere evolutionært stade. Dette kunne være et udtryk for kampen mellem det primitive og det kultiverede.


(scene 6)
Efter at George har forladt rummet, uddyber Martha det dårlige



Bibliography:

Pensum/Litteraturliste

Albee. Eward, "Who´s Afraid Of Virginia Wolf?" Jonathan Cape, London 1967
(s. 3-242. [239 sider])

Enemark. Kjeld, "Talen og overføringen" AARHUS UNIVERSITETSFORLAG, Århus 1986
(s. 11-110. [99 sider])

Hesselaa. Birgitte, "Kan detektiver synge." I: Kritik nr. 85. Årg., 1988
(s. 41-58. [17 sider])

Hyllested. Mogens, "Om moderne teater" AOF´s forlag, København1968
(s. 21- 74. [53 sider])

Kolin. Philip C, "Conversations with Edward Albee" Jackson and London - University Press of Mississippi. 1988
(s. 3-165. [162 sider])

Lindström. Göran, "Att läsa dramatik" Forlaget ikke noteret på fotokopien.
(s. 39- 147. [108 sider])

Mesreve. Walter J, "Heralds of promise: The Drama of the American People during the age of Jackson, 1829-1849" Greenwood Press, 1986
(s. 5-75. [70 sider])

Roudané. Matthew C, "Who´s afraid of Virginia Wolf?-Necessary Fictions, Terrifying Realities" Twayne Publishers - Boston 1989
(s. 1-109. [108 sider])

Stenz. A. M, "Edward Albee, the poet of loss." Krips repro BV Meppel. Holland 1976
(s. 45-68. [23 sider])

Pahuus. Mogens "Selvudfoldelse og selvhengivelse" Aalborg Universitetsforlag. Aalborg 1995.
(s. 23-132, 203-237. [130 sider])

ANTAL SIDER : 1009


Return to 123HelpMe.com