Sigmund Freud

3286 Words7 Pages

Indledning I denne opgave vil jeg beskrive vitsen og dens forhold til det ubevidste ud fra bogen ”Vitsen og dens forhold til det ubevidste” af Sigmund Freud. Jeg har valgt Sigmund Freud, fordi jeg synes han teorier er spændende og interessante, især når man ser på dem i forhold til nutiden. Freud bliver anset for at være grundlæggeren for psykologien som vi kender den i dag, men hans teorier bliver stadig sat på prøver. Jeg vil først og fremmest beskrive forfatteren, Sigmund Freud, hvor jeg hovedsagligt koncentrere mig om hans karriere som psykologisk forsker. Derefter vil jeg beskrive Freuds teori om det ubevidste, da det er en nødvendighed i forklaringen på vitsens forhold til det. Til sidst vil jeg prøve at perspektivere teksten/teorien. Sigmund Freud Sigismund Schlomo Freud, bedre kendt som Sigmund Freud , blev født 6. maj 1856 til forældrene Amalie og Jacob Freud i byen Freiberg, som nu hedder Príbor og ligger i Tjekkiet. Begge forældre var jøder, men de opdragede deres børn uden den store religiøse tilhørelse. I 1859 flyttede familien til Leipzig og senere i 1860 flyttede de endnu en gang, men denne gang til Wien. Freud havde 8 søskende både ældre og yngre, men Freud var altid ynglings barnet. I sin barndom blev han undervist derhjemme hovedsagligt af sin mor. Han kom dog på gymnasiet senere. Freud begyndte at studere medicin ved Wiens Universitet i 1873, da han var sytten år gammel. Og han påbegyndte sit første selvstændige forskningsarbejde i 1876. Han ville være videnskabsmand og ikke praktiserende læge. Han tog sin embedseksamen i 1881. Og i de følgende femten år beskæftigede han sig med undersøgelser af nervesystemet. Han var ikke helt i stand til at hellige sig dette arbejde, fordi det økonomiske udbytte ikke var nok. Han havde kone og seks børn foruden diverse slægtninge. Derudover var antisemitismen fremherskende i Wien i denne periode og hindrede ham i at gøre karriere ved universitetet. Mod sin vilje, men efter råd fra Ernst Brücke, fysiologen ved Wiens Universitet, begyndte han derfor at praktisere som læge og dyrke neurologisk forskning ved siden af. Han fik efterhånden et vist ry som en lovende ung videnskabsmand. På en måde var det heldigt, at Freud blev nødsaget til at praktisere som læge. Kontakten med patienterne stimulerede ham til at tænke i psykologiske baner. Det var måske ikke sket, hvis han udelukkende havde været videnskabsmand inden for medicinen, og så ville den dynamiske psykologi ikke være skabt.

Open Document